+45 50 95 28 90 olebirkj@hotmail.com

Højbjerg Bys Vandværk A.M.B.A.

Højbjerg By´s Vandværk blev oprettet ved en konstituerende generalforsamling den 4-12-1907.

På det tidspunkt var det kun de huse og gårde der lå inden for byskiltene der var med i vandværket.

Der blevet gravet en brønd neden for Højbjerg by, samme sted som vore 2 boringer ligger i dag. Oppumpningen skete med en vindmølle når der var nok vind til det, og ellers en el motor.

Vandet blev pumpet op i en vandbeholder, som blev bygget på den grund hvor det nuværende vandværk ligger. Der blev på et senere tidspunkt bygget en ny rund vandbeholder, og installeret en hydrofore for at sætte et jævnt tryk på vandet.

I 1960´erne og 70´erne blev de første huse uden for byen koblet på ledningsnettet. Engang i 1980´erne blev der i Bjerringbro kommune udarbejdet en overordnet vandplan for kommunen. Det indebar b.l.a. at Højbjerg By Vandværk blev udnævnt til primær vandværk ( et vandværk som skal bestå ).

I 1995 blev der indgået en aftale med de 2 vandværker i Højbjerg Huse om sammenlægning, og en del beboere på Tange Søvej var også ret interesseret i optagelse i vandværket. Det indebar at der i de følgende 3 år blev gravet ca. 14 km. hovedledning ned i hele forsyningsområdet.

I sommeren 1999 blev den nye vandværksbygning bygget, og indviet kort før jul 1999. I dag er der ikke mange inden for forsyningsområdet der ikke er tilsluttet vandværket.

Der er her i begyndelsen af 2017 ca. 165 forbrugere tilsluttet. Som bruger ca. 22500 m3 vand om året. Det bliver pumpet op fra 2 boringer fra henholdsvis 1971 og 1984 de er begge ca 42 m. dybe.

Konklusionen her ca. 110 år efter starten må vel vel være at vandforsyningen i området er fulgt med udviklingen.
Så må vi se hvad fremtiden byder af udfordringer for fremtidige bestyrelser.

Jørgen Ørgaard