INTRODUKTION
I Danmark laver vi vores drikkevand af grundvand.
Grundvandet dannes, når regn siver ned gennem jorden. Dybt nede kan vandet danne underjordiske søer og floder, som kaldes grundvands-magasiner. Det er her, vi henter 99 % af vores drikkevand.
Vandet pumpes op af jorden, behandles på et vandværk og sendes derefter gennem vandrørene ud til forbrugerne.
Introduktion

En vandforsyning fungerer på samme måde som en fabrik, der producerer varer: den indhenter råvarer, behandler råvarerne, sætter det færdige produkt på lager – og leverer det færdige produkt til kunderne, når de har brug for det.
Når det drejer sig om vandforsyning, pumper vi råvaren grundvand op af jorden og behandler det, så det bliver til drikkevand.
Vandet kommer på lager i vandbeholdere/-tårne og leveres til kunderne via forsyningsledninger (vandrør).
Grundvandet pumpes op fra mange forskellige boringer rundt omkring i landskabet.
Det oppumpede grundvand ledes gennem vandrør fra boringen ind til et vandværk.
På vandværket luftes vandet på en iltningstrappe eller ved gennemblæsning med luft. Det får bl.a. jern og mangan i vandet til at danne små ”fnug”, så vandet bliver lidt grumset.
Det iltede vand ledes derefter igennem et sandfilter, som fjerner fnuggene, så vandet bliver klart og rent.
Herefter pumpes vandet op store beholdere eller vandtårne. De ligger typisk højt oppe, så tyngdekraften hjælper med at sætte tryk på vandet, når det skal ud til forbrugerne.
Vandledninger, der er gravet ned i jorden, sørger for, at vandet kan komme helt hjem til forbrugerne.