I Danmark er 99% af det vand, vi bruger, hentet op fra undergrunden ved hjælp af boringer.

Boringerne er rør, som går dybt ned i jorden – ned til grundvandsmagasinerne, hvorfra vandet pumpes op og ind til vandværket.

Når en ny boring skal laves, bruger man specielle maskiner, der kan bore de mange meter ned i jorden. Undervejs opsamles prøver af jorden, så man kan se hvilke jordlag, man borer ned igennem.

Når borehullet er færdigt, afslutter man med et lille hus, som skal beskytte boringen.

Borehuset kan se ud på mange måder, bl.a. som vist på billedet. Her kan du se en elektriker, som er ved at tilslutte de kabler, der gør det muligt at fjernstyre boringen inde fra vandværket.

Bemærk også, at der ikke er et åbent hul ned til grundvandet, men at det er et lukket rør, der kommer op af jorden.

De nederste meter af røret i jorden fungerer som et filter. Filteret tillader vandet at komme ind i røret og ind til pumpen, men sandet, som omgiver røret, kommer ikke ind. Derfor kommer der ikke sand med op, når man pumper vand op fra undergrunden.

På vandværket bliver grundvandet behandlet, inden det kommer ud til forbrugerne. Det er for at fjerne de stoffer, som vi ikke ønsker i drikkevandet.

Vand er nemlig ikke bare vand. Ud over H2O indeholder grundvandet en række andre stoffer, som kommer fra de mineraler og jordtyper, vandet er løbet igennem på vej hen til boringen.

På vandværket fjerner man typisk stoffer som jern, mangan, svovlbrinte og metan.
Vandet behandles med to simple processer på vandværket: iltning og filtrering.

Iltningen fjerner gasser som metan og svovlbrinte, der nærmest bliver slået ud af vandet. Ilten får samtidig jern og mangan i vandet til at samle sig til partikler, som bagefter let kan fjernes i filteret. Endelig giver ilten vandet en bedre smag.

Vandet kan iltes på to måder:
Den ene måde er en iltningstrappe, hvor vandet løbet ned over nogle trappetrin, så vandet bliver blandet med luft, når det løber ned over trappetrinnene (vist på fotoet).

Den anden måde er at blæse luft op gennem vandet ved hjælp af luftdyser i et bassin.

Vandværkerne styres gennem avancerede computerprogrammer, som kaldes SRO-anlæg. SRO står for Styring, Regulering og Overvågning.

Det betyder, at vandværket kan producere drikkevand automatisk efter behov, så du som forbruger altid får leveret godt vand, når du har brug for det.

SRO-anlægget er også med til at justere de enkelte processer i vandbehandlingen, så det fungerer optimalt.

Vandværkerne skal sikre, at drikkevandet er sundt og rent.

For at holde øje med vandkvaliteten tages der jævnligt prøver af vandet. Prøverne tages forskellige steder i systemet: Boringer – vandværk – vandbeholdere – vandrør – udvalgte huse.

Der er krav til, hvor tit man skal tage prøver af vandet. Jo større vandværk, jo flere prøver skal der tages. Der er derfor stor forskel på, hvor tit der bliver taget vandprøver. Det kan være lige fra nogle gange om året til flere gange om måneden.

I Danmark er der ca. 3000 større vandværker og ca. 70.000 private brønde eller boringer.

De 70.000 private brønde og boringer bruges først og fremmest af industrien og til vanding i landbrug og gartneri (erhvervsvanding).

Alle disse har en tilladelse til at indvinde vand, som de har fået fra kommunen eller staten.

Oppumpningen af grundvand bliver fordelt ud på meget af Danmarks areal.

Det kaldes en decentral vandforsyning. Det vil sige, at mange vandværker indvinder vand på et stort areal.

Fordelen ved decentral vandindvinding er, at boringerne ligger spredt. Derfor er vandforsyningen ikke så sårbar over for forurening eller begrænsninger i mængden af grundvand, som hvis alle boringer lå tæt samlet og hentede vand fra det samme sted.

Som nævnt er der mange, der indvinder vand. Vandværkerne er meget forskellige i størrelse.

I storbyer som København, Aarhus, Odense osv. er der store vandværker, som ofte er kommunalt ejede.

I Danmark er der også tradition for mange mindre vandværker, som drives af lokalt engagerede mennesker. Sådanne private vandværker ejes af de forbrugere, der får vand fra dem.